Spørgsmål & svar om Color Code

Bliv klogere på din farve

Hvad fortæller de fire farver? Hvorfor skal du svare ud fra din barndom? Og kan din farve ændre sig? Her får du svarene – enkelt og forståeligt.

Om Color Code

Det handler om hvorfor

De fleste personlighedsprofiler fokuserer primært på din adfærd: Hvad gør du? Color Code går et niveau dybere og hjælper dig med at forstå din grundlæggende motivation: Hvorfor gør du, som du gør?

Når du kender din drivende kernemotivation, bliver det lettere at forstå dine naturlige styrker, dine reaktionsmønstre og det, du har brug for i dine relationer. Du bliver samtidig bedre til at genkende andres motivation, behov og ønsker.

Når du forstår motivationen bag adfærden, kan du begynde at se både dig selv og andre med nye øjne.

De fire motivationer

Hvad driver dig?

Du har egenskaber fra alle fire farver, men én grundlæggende motivation vil typisk være stærkere end de andre.

01 · RØD

Power

Grundlæggende motivation

Røde mennesker er handlekraftige og resultatorienterede. De motiveres af at skabe fremdrift, tage ansvar og få ting til at ske. De bidrager ofte med stærke evner inden for vision, beslutningskraft og ledelse.

Ansvarlige · Beslutsomme · Proaktive · Direkte

02 · BLÅ

Intimitet

Grundlæggende motivation

Blå mennesker er relationsskabere. De motiveres af nærhed, meningsfulde relationer og ønsket om at skabe kvalitet og gøre en positiv forskel. De bidrager ofte med stor loyalitet, omtanke og en stærk sans for kvalitet og service.

Loyale · Oprigtige · Omsorgsfulde · Eftertænksomme

03 · HVID

Ro

Grundlæggende motivation

Hvide mennesker er fredsskabere. De motiveres af balance, harmoni og muligheden for at bevare roen – også når der opstår uenighed eller konflikt. De bidrager ofte med klarhed, tolerance og evnen til at se en situation fra flere perspektiver.

Venlige · Tilpasningsdygtige · Tålmodige · Gode lyttere

04 · GUL

Sjov

Grundlæggende motivation

Gule mennesker er energiskabere. De motiveres af glæden ved livet, nye muligheder og oplevelser her og nu. De bidrager ofte med entusiasme, optimisme og evnen til at engagere og inspirere mennesker omkring sig.

Karismatiske · Spontane · Optimistiske · Sociale

Ofte stillede spørgsmål

Det spørger andre om

Klik på et spørgsmål for at folde svaret ud.

Hvad gør jeg, hvis ingen af svarmulighederne passer helt på mig?

Ved enkelte spørgsmål kan du opleve, at ingen af svarmulighederne passer perfekt. Det er helt normalt, og der er taget højde for det i vurderingen af profilens resultat.

Vælg den mulighed, som føles mest rigtig for dig – også selvom du kun i mindre grad kan genkende dig selv i den. Så længe det kun gælder nogle få spørgsmål, bør det ikke have afgørende betydning for dit samlede resultat.

Hvorfor skal jeg svare ud fra mine tidligste barndomsminder?

Color Code bygger på teorien om, at vi alle har en medfødt drivende kernemotivation – den grundlæggende årsag til, at vi reagerer og handler, som vi gør.

Derfor anbefales det, at du besvarer spørgsmålene ud fra, hvordan du husker dig selv i din tidlige barndom. På det tidspunkt var din adfærd ofte mindre påvirket af forventninger, roller og erfaringer fra omgivelserne.

Hvis du har svært ved at huske dig selv som barn, kan du i stedet tænke på en periode, hvor du følte dig særligt tryg og naturlig. Spørg dig selv: Hvad ville jeg vælge, hvis intet udefra påvirkede min beslutning?

Hvad hvis jeg har forandret mig – ændrer min farve sig så?

Ifølge Color Code ændrer din drivende kernemotivation – din grundfarve – sig ikke. Din adfærd kan derimod udvikle sig gennem hele livet.

Vi bliver alle påvirket af blandt andet vores opvækst, familie, relationer, uddannelse, arbejdsliv og erfaringer. I Color Code kaldes disse påvirkninger for filtre.

De tillærte egenskaber kan være en stor styrke. De betyder ikke, at din grundlæggende motivation har ændret sig – men at du har udviklet din adfærd og fået adgang til flere måder at handle på.

Din farve fortæller, hvad der grundlæggende driver dig. Din adfærd fortæller, hvordan du har lært at møde verden.

Klar til at finde ud af, hvad der driver dig?

Tag din Color Code-profil og få en dybere forståelse af både dig selv og menneskene omkring dig.